Sydfyns Forening for Kreativ Bevægelse

☉ et bevægelsesfællesskab på Svendborg Havn ☉

image alt

HjemOmVær medHoldKlatrehalFilerStøtteKontakt


Hvordan kan jeg være med?

Hvis du bare gerne vil møde os og se dig omkring i vores verden, så mødes vi som udgangspunkt hver torsdag fra kl 16-18 og træner/klatrer sammen. Her er du altid velkommen til at kigge forbi og sige hej. Derudover foregår der en masse træninger og arrangementer såsom regelmæssige medlemsmøder og arbejdsdage, hvor vi elsker at se nye ansigter. Følg med på vores nyhedsmail eller facebook for mere info.

BLIV MEDLEM:

Medlemsskab af Sydfyns Forening for Kreativ Bevægelse opnås lige nu for sølle 150,- kr for et helt år og giver ubegrænset adgang til lokalerne. Derudover er det en kæmpe bonus i at have mange medlemmer, når vi søger fonde, kontakter kommune osv. Så hermed en stor opfordring til at melde sig ind.

De 150 kr skal indbetales til
Reg.nr.: 2680
Kontonr.: 0748650717
HUSK! At skrive dit navn i beskrivelsen ved overførsel.
VIGTIGT: Send en mail til sfkb@sydfyn.email, hvorefter du hurtigst muligt vil modtage en velkomstmail inkl. koden til rummet. 

Medlemskab går fra nytår til nytår og opkræves i januar måned uagtet hvornår på året du har indbetalt. 

I velkomstmailen vil du også modtage et link til en medlemstråd på beskedtjenesten Signal så du kan følge med i, hvad der sker i rummet, ændring af kode, m.m. Husk at du som medlem ikke giver koden videre til andre - Du er dog altid hjertens velkommen til at tage gæster med. Men ved yderligere brug af rummet, opfordrer vi gæsterne til, at blive medlem!

SKRIV DIG OP TIL NYHEDSMAILS:

Hvis du har lyst til at modtage opdateringer og nyheder fra foreningen, så skriv en mail til sfkb [a] sydfyn.email, så hører du fra os, næste gang der sker noget.

MEDLEMSMØDER

Den anden onsdag i måneden holder vi medlemsmøde. Medlemsmøder fungerer som det besluttende organ i foreningen. Her præsenteres nye tiltag, status på drift og alt, hvad medlemmerne ønsker at tage op. Alle er velkommen!

ARBJDSDAGE

Den sidste lørdag i ulige måneder holder vi arbejdsdag på Frederiksøen. Vi mødes kl 10 og alle er velkommen til at kigge forbi, give et nap med eller bare drikke en kop te og sige hej.